Strategisk Contract Manager med blik for både kunde og leverandør
Brænder du for at skabe værdi gennem skarpe kontraktforhandlinger og stærke samarbejder? Og ønsker du at sætte din juridiske forståelse i spil, så er det måske dig, vi leder efter.
Vi er i fuld gang med en spændende vækstrejse i Købstædernes Forsikring, og vi ser en effektiv og struktureret tilgang til produktudvikling som en væsentlig forudsætning for realisering af vores vækstambitioner. Derfor søger vi en ny kollega, der kan styrke vores IT-afdeling.
Dine opgaver og ansvarsområder
Som vores nye Contract Manager vil du spille en central rolle i at sikre en succesfuld implementering af nye kontrakter. Du får ansvar for at drive komplekse tilbuds- og forhandlingsforløb fra start til underskrift, sikre at kontrakterne skaber værdi hele vejen igennem og for at håndtere eksisterende kontrakter. I forlængelse heraf vil du skulle:
- Sikre rettidig compliance af indgåede kontrakter
- Identificere kontrakternes risici samt implementere tiltag, der kan minimere disse
- Sikre, at budget og økonomi i kontrakterne bliver opfyldt
- Sikre rapportering på kontrakter
- Sikre lifecycle management på kontrakt portfolio
- Bidrage til at opsamle læringspunkter og erfaringer fra kontraktperioderne.
Det er naturligt for dig at være opsøgende og involvere parterne løbende, så du ubesværet får samarbejdet mellem leverandører og kunder til at forløbe godt og effektivt. Med blikket rettet mod detaljerne får du skabt den højst mulige værdi for Købstædernes Forsikring af de indgåede kontrakter.
Hvad bringer du med dig?
Du er vedholdende og arbejdsom, og går til opgaverne med en systematik, der sikrer, at du er på forkant og der er styr på detaljerne. Du tager ansvar og arbejder godt med definerede processer, og motiveres af den værdi, som de indgåede kontrakter skaber for dine kolleger og vores kunder. Herudover skal du:
- Have minimum 3 års erfaring som Contract Manager med særligt fokus på IT-kontrakter
- Have kendskab til DORA forordningen
- Motiveres af at skabe systemer og overblik
- Beherske dansk både mundtligt og skriftligt.
Du trives med at forhandle flere kontrakter parallelt og motiveres af at sikre høj kvalitet, der bidrager til virksomhedens vækst.
Hvem er vi?
Vi tror på, at godt samarbejde bygger på forståelse og accept af hinandens værdier. Vores tre kerneværdier, nærvær, engagement og handlekraft, fortæller både, hvordan vi behandler hinanden og vores eksterne samarbejdspartnere. Du vil blive en del af et team, der er dedikeret, hvor faglighed og samarbejde går hånd i hånd, samtidig med at vi griner sammen og har det sjovt.
”Jeg hedder Karina Lyck, og jeg bliver din kommende leder. Du vil opdage, at jeg som leder er uformel og let at gå til. Jeg har tillid til teamet og den enkeltes faglighed, og jeg tror på en ledelsesstil, hvor vi følger den gode idé og den gode løsning. Sådan kan vi sætte nye standarder i Købstædernes Forsikring og i branchen generelt. Vi glæder os meget til at møde dig og få dig med om bord.”
Om Købstædernes Forsikring
Købstædernes forsikring er Danmarks største kundeejede forsikringsselskab, der tilbyder forsikringer til både privat- og erhvervskunder. Ift. dem vi sammenligner os med, er vi et mindre selskab, og det ser vi som en stor fordel. Vi nyder godt af den korte afstand mellem kollegaerne, og vi er lynhurtigt på vej fremad.
Hos os kommer du til at tage del i forskellige spændende opgaver på lige fod med dine kollegaer. Du får mulighed for at boltre dig som ekspert i visse sammenhænge og behov for at stå på tæer i andre. Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige, faglige og karrieremæssige udvikling.
Vores kontor ligger på Christianshavn lige ved Københavns havn og metroen.
Klar til at tage næste skridt?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for IT, Karina Lyck, på mail: kal@kfforsikring.dk eller telefon: 51 75 56 81.
Vi holder samtaler løbende, så søg hellere jobbet i dag end i morgen – men senest den 15. august 2025.
Købstædernes Forsikring - altid her for dig
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støde på.
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på.
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- IT & Forretningsudvikling
- Lokationer
- København
- Ansøgninsfrist:
- 15. august 2025
