Mødekonsulent til salgsteamet – skab forbindelser der gør en forskel
Bliv mødekonsulent hos Købstædernes Forsikring – og vær med til at skabe stærke relationer og gode kundeoplevelser.
Har du en naturlig evne til at skabe kontakt og få folk til at lytte? Så er du måske den mødekonsulent, vi leder efter.
Hos Købstædernes Forsikring søger vi en ny kollega, der med energi og gennemslagskraft kan åbne døren til nye kundeemner – både privat og erhverv. Du bliver en vigtig del af vores salgsorganisation og får mulighed for at udvikle dig i en branche med masser af muligheder.
Din rolle
Som mødekonsulent er din primære opgave at skabe kontakt til potentielle kunder og booke møder for vores rådgivere. Du arbejder selvstændigt, men er en del af et ambitiøst og støttende team, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med at nå fælles mål.
Vi leder efter dig, der:
- Har en udadvendt og tillidsvækkende personlighed
- Er afsluttende og vedholdende
- Trives med telefonen som dit vigtigste værktøj
- Har en ukuelig tilgang til opgaver og mål
- Arbejder struktureret og selvstændigt
- Har lyst til at lære og udvikle dig – måske med en fremtid inden for forsikringssalg?
Erfaring med mødebooking eller salg er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling og lyst til at lykkes. Stillingen som mødekonsulent kan være et springbræt til en karriere med direkte forsikringssalg.
Vi tilbyder dig:
- Grundig oplæring og løbende udvikling via Købstædernes Akademi
- Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
- Gode kolleger, der brænder for det, de laver
- Attraktiv lønpakke med bonusmuligheder
- Frokostordning, fitness og massageordning.
Om Købstædernes Forsikring
Købstædernes Forsikring har et par år på bagen. Selskabet blev oprettet helt tilbage i 1761. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, for vi er ret langt fremme i skoene. Så langt, at vi lige nu giver vores konkurrenter baghjul. Det går stærkt, og det er sjovt! Vores mål er at levere de bedste forsikringer og services på markedet, og strategien er enkel: Vi gør forsikring ligetil for vores kunder.
Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, men tonen er uhøjtidelig. Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.
Vores kontor ligger på Christianshavn lige ved Københavns havn og metroen.
Klar til næste skridt?
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte salgschef Odin Lund Jensen på olj@kfforsikring.dk.
Vi holder samtaler løbende, så søg hellere jobbet i dag end i morgen.
- Fagområde
- Kundeservice & Salgssupport
- Lokationer
- København K
- Ansøgningsfrist:
- 24. oktober 2025
