People Partner til Købstædernes Forsikring
Vil du være ansvarlig for at sætte og drive retningen for vores people-initiativer og talent attraction & acquisition? Og vil du sikre sammenspillet mellem vores people-initiativer og forretningen?
Og er du – som os - drevet af, at gøre det endnu mere ligetil at være leder og medarbejder i Købstædernes Forsikring? Så skal du være vores nye kollega!
Hvordan vil du præge fremtiden hos os? Du er vores primus motor på at udvikle og drive hele medarbejderrejsen. Dine ansvarsområder vil derfor være:
- Talent Attraction & Acquisition: Design, optimér og supportér hele medarbejderrejsen fra employer branding & rekruttering til i sidste ende offboarding
- People-initiativer: Udvikl, implementér og sikre værdiskabelse af processer og initiativer som fx Tjek Ind’s (vores MUS-koncept), org.review og engagementsmåling mv.
- Kompetenceudvikling: Skab rammen for, hvordan vi skal drive kompetenceudvikling for både ledere og medarbejdere fremover – evnen til udvikling skal være vores kernekompetence
- ’Vores KF’ på Intra: ’Vores KF’ på Intra er HRs primære interne kommunikationsplatform – du er vores lead på struktur, opsætning og brugen af platformen, og du ejer indholdet inden for dine ansvarsområder
- Strategisk HR og kultur: Hjælp med at omsætte og drive people-delen af KF-strategien og understøt KF’s DNA og kultur - dét særlige som gør, at vi lykkes
Vores ambition er, at vi som HR er en værdiskabende partner for forretningen, som skaber lige præcis de processer og initiativer, som understøtter den rejse KF er på med den nuværende strategi.
Hvem er du? Du har prøvet kræfter med flere discipliner inden for HR, og:
- Har lyst til at arbejde bredt inden for people-delen af HR og ved en masse om den brede people-pallette - og hvis du ikke selv kender svaret, har du greb til at blive klogere
- Trives med at være vores specialist inden for dine ansvarsområder
- Bevæger dig ubesværet fra de strategiske tanker til de helt små detaljer og sammenhænge – både på skrift og i tale
- Ser værdien i at være tæt på rekrutteringsprocessen, herunder at lægge sidste hånd på stillingsopslaget, udvikle vores rekrutteringsunivers og ledersupport, give testtilbagemeldinger mv.
- Ser det som et stort plus, at du ejer dit ansvarsområde fra ide, til design og implementering og vedligeholdelse
- Holder dig ajour med de nyeste HR-trends - tendenser vi skal bygge vores support af organisationen oven på
Hvem er vi? Vi er et mindre HR-team, som hver dag arbejder for at gøre det ligetil at være medarbejder og leder i Købstædernes Forsikring. Vi supporter vores ca. 330 kollegaer med alle facetter af medarbejderrejsen; fra employer branding til offboarding inkl. udbetalingen af løn.
Nøglen til at lykkes er, at vi hjælper hinanden og tager et fælles ansvar for alle vores opgaver på tværs af medarbejderrejsen. Du vil opleve, at der er masser af opgaver på hylderne, som bare venter på at blive sat i gang, så har du særlige interesser eller kompetencer inden for andre dele af HR-spektret, er vi meget åbne for, om netop de opgaver kan blive en del af din portefølje på sigt.
Vi arbejder ud fra en Center of Excellence-model, hvilket betyder, at vi alle sparrer med ledere og medarbejdere inden for hver vores ansvarsområder. Alle i HR-teamet har reference til HR-chefen.
Vi er en overenskomstdækket virksomhed, og vægter vores gode samarbejde med tillidsrepræsentanterne højt.
Vil du høre mere om stillingen? Så ræk ud til HR-chef Stine C. Olsen på sto@kfforsikring.dk. Du får base på vores kontor på Christianshavn.
Vi tror på, at det er vigtigt at ses, så derfor har vi en guideline, der hedder ”Vi er mere på kontoret end hjemme” – oversat betyder det, at vi arbejder fleksibelt mellem Strandgade og hjemmefra, og vi værner om dét ekstra det giver at ses på kontoret mindst tre dage om ugen.
Vi håber, du kan starte lige efter nytår.
Du kan læse mere om Købstædernes Forsikring på www.kfforsikring.dk.
Er du klar til at gøre en forskel? Vi ser frem til at høre fra dig! Send din ansøgning & CV hurtigst muligt, og senest mandag den 17. november 2025 Vi holder samtaler løbende, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen.
______________________________________
Købstædernes Forsikring - altid her for dig
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder.
Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på.
Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på.
Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- HR, Jura & Compliance
- Lokationer
- København K
- Ansøgningsfrist:
- 17. november 2025
- Antal stillinger
- 1