Løsningsorienteret udvikler til online, backend og API’er
Hos os er der kort fra ide til handling, og du får direkte indflydelse på vores løsninger, som bidrager til den fortsatte vækst og udvikling af KF.
Vi har en klar vækststrategi og en ambition om, at gøre forsikring ligetil. VoresIT-udvikling er en helt central spiller, og du har nu muligheden for at blive en del af holdet.
Siden 2021 har vi lanceret en række white-label hjemmesider, bygget på en moderne arkitektur med microservices og API-integrationer til både kernesystemer og eksterne partnerløsninger. Vi arbejder kontinuerligt på at optimere vores systemlandskab med fokus på høj kvalitet, stabil drift og stærk performance.
Vi leder efter dig, som kombinerer teknisk dybde med samarbejdsglæde
Som udvikler til vores hjemmeside- og microservices-løsninger, får du mulighed for at arbejde sammen med et dygtigt udviklingsteam, hvor din viden og kompetencer er en vigtig del af vores videre rejse.
Vi forestiller os du har:
· Minimum 3 års erfaring som C#-udvikler
· Erfaring med minimum et CMS-system
· Erfaring med udvikling af microservices i et struktureret format, ovenpå en kompleks forretningslogik
· Kendskab til eksempelvis Visual Studio, Umbraco CMS eller Lit
Vores udviklingsprocesser er sat i system ved hjælp af værktøjer som Bitbucket, Jira, Octopus og Jenkins, og vores virtuelle udviklingsmaskiner sikrer stabil udvikling på skalerbar hardware.
Vi tror, du har flere års erfaring som udvikler, primært med microservices og webløsninger, og har et solidt kendskab til webteknologier og API-integrationer, og det er helt naturligt for at dig at fremtidssikre og samtidigt være pragmatisk og struktureret.
Du er god til at samarbejde med alle interessenter, er ansvarsfuld og fokuseret samtidig med, at du er klar til at indgå i de forandringer, vi løbende sikrer sker.
Hvem er vi?
Du bliver en del af et udviklingsteam, der arbejder med både core-system, servicelag og webudvikling. Vi forbedrer og udbygger løbende vores servicearkitektur, som understøtter KF’s digitaliseringsrejse. Samarbejdet er tæt med projektledere, forretningsudviklere, testmanagers og driften, og vi værdsætter både faglighed og kreativitet. Vi er et stærkt, fagligt team, der finder løsninger sammen, hjælper hinanden, og vi er alle drevet af et ønske om at forbedre løsningerne.
Herudover får du hos os:
Et uformelt og effektivt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
Mulighed for at præge både systemer og afdeling
Støtte til din faglige og personlige udvikling
Kort sagt: En spændende stilling i en dynamisk virksomhed, hvor der er kort vej fra idé til handling.
Om Købstædernes Forsikring:
Købstædernes forsikring er Danmarks ældste forsikringsselskab. Lige siden selskabet blev oprettet i 1761, er vi lige så stille vokset os større og stærkere. I dag er vi Danmarks største kundeejede forsikringsselskab, der tilbyder forsikringer til både privat- og erhvervskunder. Vi fortsætter med at udvikle os med tiden og styrke vores plads på markedet. Vores mål er at levere de bedste produkter og services, og strategien er enkel. Vi gør forsikring ligetil for vores kunder. Vi lægger vægt på engagement og nærvær og sætter stor pris på et godt fællesskab, der fremmer både forretningens og medarbejdernes udvikling.
Du får din daglige gang på vores hovedkontor, der ligger på Christianshavn midt i København. Der er god frokost, og vi arbejder både hjemmefra og på kontoret.
Vi glæder os meget til at møde dig og få dig med om bord
Vi samarbejder med TimeWork om denne rekruttering, kontakt Henning Therkelsen på mobil 2897 6922, hvis du har spørgsmål eller søg enten stilling her eller send dit CV på mail til henning@timework.dk.
Vi er klar til at byde dig velkommen, så snart du er klar - så ræk hellere ud i dag end i morgen.
Købstædernes Forsikring - altid her for dig
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber. Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder. Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på. Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- IT, Digitalisering & Tech
- Lokationer
- København K
- Antal stillinger
- 1