Erhvervsassurandør til Midt- & Vestjylland
Vil du med på rejsen hos et velrenommeret kundejet forsikringsselskab?
Har du et stærkt salgsgen, et højt drive, og vil du have mulighed for at skabe reel værdi for erhvervsvirksomheder? Hos Købstædernes Forsikring søger vi en ambitiøs, engageret og resultatorienteret erhvervsassurandør, der leverer professionel rådgivning fra øverste hylde, stærke salgsresultater, og som ønsker at bidrage til et topperformende, sammentømret team.
Købstædernes Forsikring er Danmarks ældste kundeejede forsikringsselskab, og vi arbejder ud fra et enkelt princip:
“Ejet af kunderne – Til for kunderne.” Som kundeejet selskab er vores fokus rettet mod at skabe værdi for kunderne – ikke for aktionærer.
Din rolle – med proaktivt salg i centrum
Som erhvervsassurandør er du drivkraften bag væksten i din del af vores forretning. Stærke kundeoplevelser og resultater skaber ikke sig selv – så du skal have drivkraften og viljen! Opsøgende salg er en naturlig del af din hverdag, og du trives med at skabe nye forretninger gennem relationer, netværk, partnere og målrettede indsatser.
Du vil arbejde med en allerede etableret kundeportefølje, som du udbygger gennem tæt kontakt til kunderne – samtidig med, at du byder velkommen til nye kunder.
Dine primære opgaver bliver:
Opsøgende og målrettet salg på nye erhvervskunder – hvor du selv tager styring og er drivkraften bag din succes.
Udbygning og løbende servicering af egen kundeportefølje med fokus på gode kundeoplevelser, professionel rådgivning og høj kundeloyalitet.
Tæt samarbejde med vores interne kolleger for at skabe stærke helhedsløsninger for vores kunder.
Sikre et tæt og succesfuldt samarbejde med vores partnere, hvor fælles engagement og dialog er en naturlig del af hverdagen.
Effektiv kalenderstyring, opfølgning på kunder og sikring af kontinuerlig kundekontakt.
Hvem er du? – en stærk salgsprofil med energi og gode relationsevner
Du motiveres af at skabe resultater og har et naturligt kommercielt drive. Du arbejder selvstændigt, men er samtidig en stærk holdspiller, der bidrager positivt til fællesskabet.
Vi forestiller os, at du:
Har solid erfaring med salg og rådgivning af forsikringsløsninger til erhvervsmarkedet.
Er uddannet eller godt på vej mod Forsikringsakademiets niveau 4 (Exam. Assurandør).
Er en dygtig behovsafdækkende topsælger, der evner at sætte hver kunde i fokus og levere salg og rådgivning fra øverste hylde.
Kan skabe et højt aktivitetsniveau og er vedholdende i din opfølgning, strukturer og kundekontakt.
Drives af opsøgende salg og trives i et miljø, hvor nye muligheder opstår gennem relationer, partnerskaber og netværk.
Værdsætter gode kollegiale relationer og bidrager aktivt til sparring og teamånd.
Stærkt team – stærkt sammenhold
Du bliver en del af et team, hvor fællesskab, støtte og vidensdeling er en naturlig del af hverdagen – hvor både kolleger og salgsledelsen støtter op med faglig sparring og støtte.
Vi arbejder tæt sammen, hjælper hinanden og fejrer hinandens succeser. Vi stiller også krav til hinanden som team.
Den uformelle tone og den høje faglighed gør det let at trives – og endnu lettere at udvikle sig fagligt og personligt.
Attraktiv lønpakke med stærke incitamenter
Vi tilbyder en lønpakke, der matcher dine ambitioner.
Lønmodellen består af:
Fast løn
Provision & Bonus, der belønner dine indsatser og dine resultater
Denne kombination giver dig både tryghed og mulighed for at forme din egen indtjening – og den har allerede vist sig at være et stærkt værktøj i vores salgsorganisation.
Derfor skal du vælge Købstædernes Forsikring
Et kundeejet selskab, hvor kundens behov er centrum for alt, vi gør.
Et stærkt teamfællesskab med uformel omgangstone og højt fagligt niveau.
Gode udviklingsmuligheder og relevant efteruddannelse.
En kultur præget af nærvær, engagement og handlekraft.
Klar til at blive en del af holdet?
Ansøgningsfrist: Deadline for ansøgning er d. 8. maj – og forventet tiltrædelse er 1. juni/1.september 2026. Vi holder samtaler og ansætter løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Erhverv, Thomas Harbo Madsen på telefon 21 46 79 12.
Send en kort ansøgning og dit CV, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil med på holdet. Vi behandler ansøgninger løbende og glæder os til at høre fra dig.
Købstædernes Forsikring – Ejet af kunderne. Til for kunderne.
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber. Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder. Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støde på. Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- Salg
- Lokationer
- Århus
- Ansøgningsfrist:
- 8. maj 2026
- Antal stillinger
- 1