Mødekonsulent til salgsteam - skab forbindelser der gør en forskel
Bliv mødekonsulent hos Købstædernes Forsikring – og vær med til at skabe stærke relationer og gode kundeoplevelser.
Har du en naturlig evne til at skabe kontakt og få folk til at lytte? Så er du måske den mødekonsulent, vi leder efter.
Hos Købstædernes Forsikring søger vi en ny kollega, der med energi og gennemslagskraft kan åbne døren til nye kundeemner på privat. Du bliver en vigtig del af vores salgsorganisation og får mulighed for at udvikle dig i en branche med masser af muligheder.
Din rolle
Som mødekonsulent er din primære opgave at skabe kontakt til potentielle kunder og booke møder for vores rådgivere. Du arbejder selvstændigt, men er en del af et ambitiøst og støttende team, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar, og hvor vi hjælper hinanden med at nå fælles mål.
Vi leder efter dig, der:
Har en udadvendt og tillidsvækkende personlighed
Er afsluttende og vedholdende
Trives med telefonen som dit vigtigste værktøj
Har en ukuelig tilgang til opgaver og mål
Arbejder struktureret og selvstændigt
Har lyst til at lære og udvikle dig – måske med en fremtid inden for forsikringssalg?
Erfaring med mødebooking eller salg er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling og lyst til at lykkes. Stillingen som mødekonsulent kan være et springbræt til en karriere med direkte forsikringssalg.
Vi tilbyder dig:
Grundig oplæring og løbende udvikling via Købstædernes Akademi
Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø
Gode kolleger, der brænder for det, de laver
Attraktiv lønpakke med bonusmuligheder
Frokostordning, fitness og massageordning.
Om Købstædernes Forsikring
Købstædernes Forsikring har et par år på bagen. Selskabet blev oprettet helt tilbage i 1761. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, for vi er ret langt fremme i skoene. Så langt, at vi lige nu giver vores konkurrenter baghjul. Det går stærkt, og det er sjovt! Vores mål er at levere de bedste forsikringer og services på markedet, og strategien er enkel: Vi gør forsikring ligetil for vores kunder.
Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, men tonen er uhøjtidelig. Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling.
Vores kontor ligger på Christianshavn lige ved Københavns havn og metroen.
Klar til næste skridt?
Send en kort ansøgning og dit CV, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil med på holdet. Gør det hellere i dag end i morgen og senest den 22. maj 2026. Vi holder samtaler løbende.
Hvis du vil høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte salgschef Odin Lund Jensen på olj@kfforsikring.dk.
Købstædernes Forsikring – Ejet af kunderne. Til for kunderne.
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber. Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder. Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støde på. Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- Salg
- Ansøgningsfrist:
- 22. maj 2026
- Antal stillinger
- 1