Skadechef til Købstædernes Forsikring
Bliv skadechef i afdelingen for personskader og vær med til at sikre skadesbehandling i særklasse sammen med et team af erfarne skadebehandlere.
Købstædernes Forsikring søger en skadechef til Afdeling for Personskader, som kan lede et team på 10 erfarne skadebehandlere. Afdelingen behandler selskabets ulykkesskader, arbejdsskader, ansvarsskader, tandskader og sygedriftstabssager.
Arbejdet er alsidigt og består i personaleledelse, driftsansvar, faglig sparring og ledelse. Det er lederens ansvar, at afdelingen i dagligdagen opnår fastsatte mål, og at afdelingen leverer en høj faglig og professionel standard i arbejdet til gavn for vores kunder.
Derudover skal lederen deltage i opgaver i organisationen, som vedrører afdelingens portefølje, f.eks. sparring med underwriting, IT-afdelingen og aktuarfunktionen.
Skadechefen har stor selvstændig indflydelse på de nærmere rammer og retning for arbejdet.
Arbejdsstedet er vores fantastiske kontor i Strandgade med udsigt over Københavns havn.
Købstædernes Forsikring er et selskab i rivende udvikling, og det smitter af på Afdelingen for Personskader. Det betyder noget for os at være et gensidigt forsikringsselskab, som kan give vores kunder værdi. Vi arbejder hver dag for at leve op til mottoet ”Ejet af kunderne. Til for kunderne.”
Hvad forventer vi af dig?
Du har helt sikkert erfaring med skadebehandling af personskadeprodukter, og kendskab til hvordan forsikringsselskaber drives på skadeområdet.
Du har ledelseserfaring, eller alternativt har du et solidt fagligt fundament på personskadeområdet, og personlige egenskaber som gør, at du kan træde ind i en lederrolle.
Du er jurist eller måske forsikringsuddannet.
Du kan med fordel være advokat med proceserfaring inden for personskadeområdet, og vil I så fald få mulighed for at bruge din bestalling til at føre udvalgte sager.
Det er en absolut fordel – men ikke et krav – at du særligt har erfaring med arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven.
Du kan prioritere og holde mange bolde i luften, og udvise overskud til dine teammedlemmer i en travl hverdag.
Du er fleksibel, nysgerrig, positiv og har gåpåmod.
Du kan fungere som en empatisk og tidssvarende leder, og vægter det at være holdspiller højt.
Du kan motivere og udvikle medarbejdere og trives med, at du også skal lykkes gennem andre.
Hvad bliver dine arbejdsopgaver?
Drive en afdeling med 10 ansatte + studenter, herunder sikre at driftsmål nås, telefoner besvares, og i det hele taget at afdelingen leverer skadebehandling i topklasse.
Varetage personaleledelse og udvikle medarbejderne.
Deltage tværfagligt i personskaderelaterede spørgsmål – internt såvel som eksternt.
Være opmærksom på ny praksis, regler mv. som kan have betydning for din afdeling, og sørge for at håndtere de udfordringer dette måtte give.
Arbejde med at implementere nye arbejdsmetoder f.eks. AI, og sikre en effektiv skadebehandling.
Indgå i ledergruppen i skadeorganisationen, og være med til prioriter din afdelings behov overfor andre afdelinger, så der er god skadebehandling i Købstæderne på tværs af organisationen.
Om at arbejde i Købstædernes Forsikring
Teamet består af 10 kolleger samt nogle super dedikerede studenter, der lægger vægt på den personlige betjening af vores kunder. Vi har et uformelt arbejdsmiljø og er for det meste i højt humør.
Teamet er opdelt i faggrupper på de enkelte produkter, men vi tror også på tværfaglighed og bred vidensdeling, hvorfor vi bestræber os på at være åbne for at hjælpe, hvor der er behov, og lære mest muligt af hinanden.
I Købstædernes Forsikring tror vi på, at dygtige og engagerede medarbejdere skaber god forretning, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Mål og udviklingsønsker hos den enkelte indgår som et meget vigtigt element i planlægningen af det daglige arbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig
Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Chef for Forsikringsjura, advokat Kåre Højerup enten på tlf. 30 37 85 96 eller pr. mail kho@kfforsikring.dk
Søg jobbet og send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 10. juni 2026.
I ansættelsesprocessen vil indgå test.
Vi tilbyder konkurrencedygtige løn- og arbejdsvilkår, og hvis du er advokat, vil du have mulighed for at bevare og anvende din advokatbestalling.
Vi forventer, at stillingen besættes pr. 1. september 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Købstædernes Forsikring – Ejet af kunderne. Til for kunderne.
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber. Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder. Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støde på. Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- Skadebehandling
- Lokationer
- København K
- Ansøgningsfrist:
- 10. juni 2026
- Antal stillinger
- 1