Skadebehandler til Købstædernes Forsikring
I Privatskade har vi brug for endnu en fantastisk kollega, som sammen med resten af teamet skal levere den gode kundeoplevelse.
I Købstædernes Forsikring er vores ambition at gøre forsikring ligetil for alle. Vi er på en vækstrejse, og vi skal have dig med ombord, så vi effektivt kan behandle sagerne.
Hvordan vil du præge fremtiden hos os? Du bliver en del af Privatskade, hvor du behandler skader for vores privatkunder og skaber trygge, enkle forløb, når skaden er sket. Du vil blandt andet vurdere dækning, rådgive kunder, indhente dokumentation og følge sagerne sikkert i mål – især inden for indbo og rejse. Vi leder efter en fagligt stærk og nysgerrig kollega, der både vil bidrage til driften og være med til at udvikle vores skadebehandling fremover.
Med udgangspunkt i din erfaring håber vi, at du også kan bidrage med faglig sparring og opbygning af viden og best practice inden for vores område.
Hvem er vi? Vi er et lille sammentømret team, hvor alle bliver hørt. Vi har store planer i den nærmeste fremtid, og du har stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen, rammerne og den daglige drift. Vi sparrer med hinanden og vægter vores samarbejde højt. Derfor værner vi om dét ekstra, det giver at ses på kontoret, hvor vi samles og er mere, end vi er hjemme.
Hvem er du? Du brænder for faglig sparring og udvikling samt nyder at gå i dybden inden for dit speciale. Du ser værdi i at bidrage til den daglige drift i vores skadebehandling, hvor du vil indgå i vagtplanen. Du motiveres af at yde en fantastisk kundeservice og formår at skabe gode relationer og et konstruktivt samarbejde med vores kolleger i andre teams.
Vi drømmer om, at du
har solid erfaring med skadesbehandling særligt indbo og/eller rejseskader og har mindst niveau 4 på FOAK
har lyst til og mod på at lære skadebehandling på andre typer af privatprodukter
naturligt yder god service, samt at du formår at skabe gode og konstruktive dialoger med kunderne trives med at benytte flere IT-systemer, og at du har let ved at tilegne dig systemteknisk viden
har lyst til at lære og lære fra dig
er en udpræget teamplayer og vægter samarbejde på tværs højt
tænker ud af boksen, er nysgerrig og innovativ af natur
er positiv, har humor og bidrager til den positive stemning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Privatskade Brian Schou på BRS@kfforsikring.dk eller på 22 64 61 13. Du kan læse mere om Købstædernes Forsikring på www.kfforsikring.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi holder samtaler og ansætter løbende, så send hellere din ansøgning i dag end i morgen. Ansøgningsfristen er den 21. juni 2026. Vi regner med at byde vores nye kollega velkommen d. 1. september.
Købstædernes Forsikring - Ejet af kunderne. Til for kunderne
Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber.
Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder. Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på. Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- Skadebehandling
- Lokationer
- København K
- Ansøgningsfrist:
- 30. juni 2026
- Antal stillinger
- 1