Formålet med behandlingen af dine personoplysninger
Udgivelsesdato: 19-06-2025
Vi behandler dine personoplysninger med det formål at kunne håndtere din ansøgning, herunder dit CV, referencer, personlighedstest samt andre forhold, der er relevante for rekrutteringsforløbet.
Behandlingen vil blandt andet omfatte indsamling, registrering, opbevaring og videregivelse af dine personoplysninger.
De oplysninger, som Købstædernes Forsikring behandler om dig, er oplysninger, som du har givet os i forbindelse med, at du besøger og/eller forbinder dig med os på vores karriereside, i din ansøgning eller i rekrutteringsforløbet.
Behandling af dine almindelige oplysninger er nødvendig som led i rekrutteringsprocessen og sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
Hvilke personoplysninger behandler vi?
Alle personer
- Enhedsoplysninger – Hvis du besøger vores Karriereside, vil vi indsamle oplysninger om din enhed, såsom IP-adresse, browsertype og -version, sessionsadfærd, trafikkilde, skærmopløsning, foretrukket sprog, geografisk lokation, operativsystem samt enhedsindstillinger og -brug.
- Tekniske og statistiske data – Hvis du besøger vores Karriereside, vil vi indsamle tekniske og statistiske data om din brug af siden, såsom information om, hvilke webadresser du besøger, og din aktivitet på siden.
- Kommunikationsdata – Vi vil indsamle og gemme din kommunikation med os, herunder de oplysninger, du har givet i kommunikationen. Dette kan omfatte indholdet af e-mails, videooptagelser, beskeder på sociale medier, oplysninger, du føjer til din konto hos os, spørgeundersøgelser m.m.
- Kontaktoplysninger – Såsom dit navn, e-mailadresse, telefonnummer og adresse.
Kandidater
- Data fra samtaler, vurderinger og andre oplysninger fra rekrutteringsprocessenData kan være notater fra samtaler med dig, udførte vurderinger og tests og lønkrav. En personlighedstest kan indeholde følsomme personoplysninger. Du vil i den forbindelse få mulighed for at give udtrykkeligt samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra a. Du vil altid have ret til at tilbagekalde dit samtykke.
- Oplysninger i din ansøgning – Såsom dit CV, ansøgningsbrev, eksempler på dit arbejde, referencer, anbefalinger og oplysninger om din uddannelsesmæssige baggrund.
- Oplysninger på din offentlige profil – Henviser til de oplysninger, vi indsamler om dig fra offentligt tilgængelige kilder relateret til din professionelle erfaring, f.eks. LinkedIn eller din nuværende arbejdsgivers website.
- Oplysninger fra referencer – Det er de oplysninger, vi modtager fra vores medarbejdere eller partnere, der har henvist dig til os, eller fra de personer, du har angivet som dine referencer.
Oplysninger om strafbare forhold
Som ansat i Købstædernes Forsikring må man ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at du ikke kan varetage din stilling på betryggende måde. Derfor skal alle, som tilbydes ansættelse i Købstædernes Forsikring, fremvise en straffeattest som et led i ansættelsesprocessen.
Vi gemmer ikke din straffeattest. Vi noterer, hvorvidt straffeattesten er forevist eller ej, men indholdet af din straffeattest noteres som udgangspunkt ikke.
Købstædernes Forsikring kan dog, i konkrete tilfælde, behandle oplysninger om strafbare forhold vedrørende dig, hvis det vurderes nødvendigt for ansættelsesforholdet. Der vil blive foretaget en vurdering af, hvorvidt det strafbare forhold har betydning for, om du kan varetage din stilling i Købstædernes Forsikring på betryggende vis. Når du er blevet informeret om udfaldet, vil vurderingen blive slettet.
Købstædernes Forsikring kan behandle oplysninger om strafbare forhold fra ansøgere, når det skal vurderes, om en ansøgers strafbare forhold vil have betydning for ansøgerens varetagelse af stillingen, jf. databeskyttelseslovens § 8, stk. 3.
Nøglepersoner, direktions- og bestyrelsesmedlemmer
Hvis du ansættes som nøgleperson – medlem af den faktiske ledelse, direktions- eller bestyrelsesmedlem i Købstædernes Forsikring skal du, jf. lov om forsikringsvirksomhed fit and proper-vurderes.
Formålet med en fit and proper-vurdering er at sikre, at du:
- har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen
- har et tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af hvervet eller stillingen
- ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke vil kunne varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde
- ikke må have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering
- ikke må på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab og
- ikke må have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde
Din fit and proper-vurdering kan finde sted som led i rekrutteringen eller efter aftale om ansættelse. Hvis Finanstilsynet ikke godkender dig som fit and proper, kan du ikke bestride den søgte stilling.
Købstædernes Forsikring behandler oplysninger om din fit and proper-vurdering, fordi det påhviler Købstædernes Forsikring at sikre, at nøglepersoner, direktions- og bestyrelsesmedlemmer har den nødvendige godkendelse, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra c, samt art. 9, stk. 2, litra g, såfremt vurderingen måtte indeholde
Særligt om videregivelse, overladelse og overførsel
Personoplysninger om dig vil, som udgangspunkt, ikke blive videregivet til tredjemand. Købstædernes Forsikring vil dog videregive oplysninger om dig i det omfang, Købstædernes Forsikring er forpligtet til det. Dette kan for eksempel være videregivelse af oplysninger til offentlige myndigheder, såsom SKAT, Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen. Endelig kan det være videregivelse af oplysninger i forbindelse med revision eller lignende forhold.
Personoplysninger om dig kan blive overladt til databehandlere. En databehandler er en virksomhed, der behandler personoplysninger på vegne af, og alene efter instruks fra, Købstædernes Forsikring. Det kan f.eks. være vores rekrutteringssystem eller udbyderen af personlighedstest.
Købstædernes Forsikring overfører ikke dine personoplysninger til tredjelande.
Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
Personoplysninger om dig vil blive slettet eller arkiveret, når der ikke længere er et legitimt behov for at opbevare dem til opfyldelse af ovennævnte forpligtelser eller opgaver, eller når der i øvrigt ikke længere er hjemmel til opbevaring, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra f, art. 9, stk. 2, litra f, samt databeskyttelseslovens § 8
Ansøgeres personoplysninger opbevares i vores rekrutteringssystem og slettes automatisk efter 180 dage. Undtaget herfra er personoplysninger, der er gemt ifm. forbindelse via vores karriereside. Efter 160 dage vil du modtage en e-mail med et link, hvor du aktivt kan tilkendegive, om du fortsat ønsker at være forbundet med os. Hvis du ikke har tilkendegivet din interesse inden for 14 dage, bliver dine personoplysninger automatisk slettet. Opbevaring af dine oplysninger kræver dit udtrykkelige samtykke, jf. databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a. Du gøres opmærksom på, at du til enhver tid har ret til at tilbagekalde dit samtykke.
Anvendelse af automatiske afgørelser (profilering)
Dine personoplysninger vil på intet tidspunkt blive anvendt til at træffe automatiske afgørelser, herunder profilering.
Dine rettigheder efter databeskyttelsesforordningen
Du har følgende rettigheder, hvis Købstædernes Forsikring behandler dine personoplysninger:
- Ret til indsigt – Du har ret til at se de personoplysninger, som den dataansvarlige behandler om dig, og få en række oplysninger om behandlingen
- Ret til berigtigelse – Du har ret til at få urigtige eller forkerte personoplysninger om dig rettet. På vores karriereside har du mulighed for selv at rette dine stamdata
- Ret til sletning også kaldet ”retten til at blive glemt"
- Ret til begrænsning af behandling
- Ret til dataportabilitet – Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger og anmode om, at de overføres fra én dataansvarlig til en anden
- Ret til indsigelse – Du har ret til at gøre indsigelse mod en ellers lovlig behandling af dine personoplysninger
- Ret til ikke at være genstand for automatiske afgørelser, herunder profilering, baseret udelukkende på automatisk behandling.
Hvis du ønsker at gøre brug af én eller flere af dine rettigheder, kan du kontakte HR@kfforsikring.dk
Klagemuligheder
Hvis du ønsker at klage over behandlingen af dine personoplysninger, kan du kontakte tilsynsmyndigheden:
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby