DevOps Specialist til IT hos Købstædernes Forsikring
Vil du være med til at løfte automatisering, stabil drift og moderne DevOps praksis i en central rolle?
Vi søger en DevOps Specialist, der får en nøglerolle i videreudviklingen af vores IT‑drift og applikationslivscyklus. Du bliver en del af et kompetent driftsteam, der understøtter både udvikling og forretning i en moderne forsikringsplatform, hvor stabilitet, sikkerhed og automatisering er i fokus.
Stærkt team med høj faglighed
Hos os er fællesskab, støtte og vidensdeling en integreret del af hverdagen. Vi arbejder tæt sammen, sparrer med hinanden og værdsætter et arbejdsmiljø med plads til både faglighed og humor. Den uformelle tone og det høje faglige niveau skaber et solidt fundament for trivsel og udvikling.
Din profil
Vi anvender i dag Jenkins, Bitbucket og Octopus Deploy i et primært Windows‑orienteret IT‑landskab – og vi har ambitioner om at øge graden af automatisering (PowerShell/Python) og på sigt undersøge en eventuel transition til Azure DevOps.
Vi forestiller os, at du:
Har erfaring med CI/CD‑værktøjer som Jenkins, Bitbucket Pipelines og/eller Octopus Deploy
Trives i et Windows‑orienteret driftsmiljø, gerne suppleret med erfaring fra .NET‑applikationer
Har stærke kompetencer i PowerShell og evt. Python
Har forståelse for softwareudviklingsprocesser, release management og driftsprincipper
Arbejder struktureret og kan tage ejerskab for processer og miljøer
Har lyst til at være bindeled mellem udvikling og drift – og tage del i fælles forbedringsrejser
Erfaring med Azure DevOps, Infrastructure‑as‑Code, Docker/Kubernetes eller automatiseret test er en fordel, men ikke et krav.
Vi lægger i øvrigt vægt på, at du:
er en teamspiller, der sætter samarbejdet med dine kolleger højt
er nysgerrig og har lyst til at udvikle dig personligt og fagligt
Dine primære arbejdsopgaver
Som DevOps Specialist vil du blandt andet få ansvar for:
Automatisering og CI/CD
Udvikle og vedligeholde CI/CD‑pipelines i Jenkins, Bitbucket og Octopus Deploy
Forøge graden af automatisering i drift og udviklingsprocesser (PowerShell/Python)
Standardisering af build‑, test‑ og deploy‑processer på tværs af teams
Miljø‑ og release‑håndtering
Drift, koordinering og overvågning af non‑prod‑miljøer (dev, test, UAT m.m.)
Aktiv deltagelse i release‑udrulninger og driftssætninger
Sikre konsistens, stabilitet og korrekt versionering på tværs af miljøer
Platform og driftsopgaver
Understøtte udviklingsteams med pipeline‑fejlsøgning og driftsnære problemstillinger
Videreudvikle governance omkring deployments, release cycles og konfigurationsstyring
Bidrage til udrulning af nye teknologier og arbejdsgange – fx Azure DevOps på sigt
Konfiguration og vedligehold af applikationsmonitorering
Forbedring og modernisering
Arbejde struktureret med proaktiv fejlforebyggelse og optimering af build‑ og deploy‑flows
Være med til at definere fremtidens DevOps‑praksis i samarbejde med udvikling, arkitektur og drift
Indgå i mindre projekter og forbedringsinitiativer som teknisk ekspert
Vi tilbyder
En rolle med stor indflydelse på vores DevOps‑rejse
Et fagligt stærkt team i en virksomhed, hvor IT er forretningskritisk
Mulighed for at arbejde med både drift, automation og pipeline‑udvikling
Et uformelt, men professionelt miljø med fokus på stabilitet, sikkerhed og forbedringer
Gode personaleforhold og work‑life balance
Hvem er Købstædernes Forsikring?
Købstædernes Forsikring har et par år på bagen. Selskabet blev oprettet helt tilbage i 1761. Men det skal du ikke lade dig skræmme af, for vi er ret langt fremme i skoene. Så langt, at vi lige nu giver vores konkurrenter baghjul. Det går stærkt, og det er sjovt! Vores mål er at levere de bedste forsikringer og services på markedet, og strategien er enkel: Vi gør forsikring ligetil for vores kunder.
Hos os er der ikke langt fra tanke til handling. Vi arbejder hårdt, og vi er ambitiøse, men tonen er uhøjtidelig. Vi tror på, at dygtige og glade medarbejdere skaber god forretning og gode kundeoplevelser, og derfor støtter vi den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling. Du får base på vores kontor på Christianshavn, lige ved Københavns havn og metroen. Vi arbejder fleksibelt, men vi tror på værdien af at ses på kontoret, så derfor er vi mere på kontoret end hjemme.
Du kan læse mere om Købstædernes Forsikring på www.kfforsikring.dk.
Spørgsmål & kontakt
Send en kort ansøgning og dit CV, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil med på holdet. Gør det hellere i dag end i morgen og senest den 23. april 2026. Vi holder løbende samtaler og er klar til at byde vores nye kollega velkommen den 1. juni 2026. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Martin Müntzberg på mmu@kfforsikring.dk.
__________________________
Købstædernes Forsikring - Ejet af kunderne. Til for kunderne Købstædernes Forsikring er der, når kunderne har brug for os. Det har vi været i over 260 år og frem til i dag, hvor vi er et af Danmarks største kundeejede forsikringsselskaber. Vi har hjulpet mennesker og virksomheder videre efter en skade mange gange. Og vores lange erfaring er en fordel for vores partnere og kunder. Med erfaring kommer en bedre forståelse af, hvordan vi forklarer det komplekse på en måde, der er letforståelig. Erfaring gør os bedre til at forstå og dække kundernes unikke behov. Og erfaring hjælper os til at forudse og forebygge de udfordringer, vores kunder kan støder på. Vores drivkraft er at være ligetil. Lige til at få fat i. Lige til at forstå. Lige til at stole på. Vi er der for at give vores kunder færre bekymringer og mere tryghed i dag og i fremtiden.
- Fagområde
- IT, Digitalisering & Tech
- Lokationer
- København K
- Ansøgningsfrist:
- 23. april 2026
- Antal stillinger
- 1